Det er altså ret skægt. Jeg har lige været på ferie i sydens sol. Fedt. Jeg elsker det. At komme væk fra mørket, blæsten og regnen. Et eller andet sted kan jeg godt forstå vikingerne, som rejste ud og opdagede nye dele af verden: Amerika, Grønland. De må da have været ved at gå til i kulden i de norske fjorde, svenske skærgårde eller i det danske vindomsuste land. Ligesom de gjorde, rejser jeg også ud for at opdage nye ting.
Makulator eller noget
Men jeg ser for det meste gamle ting:
Nu her i sidste uge, hvor jeg var i Spanien, så jeg fx den gammeldags version af en makulator. Det var en gammel kvinde, der sad i restaurantens baglokale og klippede. Hun hev forskellige gamle ringbind ned fra en hylde, tog papirerne ud og klippede dem i bitte, små stykker. Sirligt. Og meget forsigtigt. Jeg spurgte restaurantens ejer om, hvorfor hun gør det. Han fortalte mig, at siden det her GDPR er blevet indført, skal de destruere alle personlige data, de har. Også dem de har på papir. Og det er det, hun gør. Det er hans mor, og hun har svært ved at gå. Så hun får lov til at komme med ned i køkkenet og klippe gamle fakturaer i stykker. Så er hele familien med i virksomheden.
Kæmpe regnemaskine
Hans kone sad ved kasseapparatet og havde en kæmpe regnemaskine foran sig. Hun sammenregnede hver bestillings beløb, inden hun udskrev regningen til kunden ud på printeren. Kæmpestore, sorte tangenter var der på den regnemaskine.
Levende makuleringsmaskine
Restaurantejerens forklaring om, at alle i familien deltager i virksomhedens liv, satte ligesom et andet perspektiv for mig: Når man har en levende makulator, som gerne vil bidrage til familiens indkomst og virksomhedens ve og vel, hvorfor skal man så absolut have en maskine til at gøre det for sig. Tag nu og tænk på bedstemor her. Hun sidder ikke ensomt derhjemme, men har en lille opgave, som hun kan udføre, og som er nyttig. Og hun deltager i familiens liv. Måske er det derfor, at jeg kom der flere gange for at spise? Der var en god stemning. Maden var også rigtig god. Spansk landkøkken i den bedste udgave vil jeg sige.
Vi er organiserede
Den oplevelse har sat mange tanker i gang hos mig. Mest omkring, hvordan vi organiserer os her i landet omkring de små, familiedrevne virksomheder. Men også tanker omkring det, at man faktisk tager sig tid til at finde opgaver, alle kan løse. Restaurantejeren fortalte mig, nemlig, at han havde overvejet at få sig sådan en makulator. Bare en lille én, til små, bitte virksomheder. Men nu hvor hans mor kan udføre jobbet, er det så ikke fornuftigt at lade hende gøre det? Og spare pengene, som makulatormaskinen ville koste. Måske bruge dem på en ny og bedre computer og printer til udskrift af fakturaerne til kunderne? Jeg er ikke i tvivl om, at den spanske bedstemor også får lov til at hakke krydderurter og den slags. Men jeg synes det er en ekstra tanke værd at tænke på, at hun også destruerer forældede dokumenter for virksomheden.