Plakatrør og gaveindpakning

Vi har haft travlt her i vores lille familie. Og det har vi stadigvæk. Vi har nemlig besluttet, at i år vil vi ikke bruge mange penge på julegaver. Vi holder budget-jul, har vi besluttet. Vi skal derfor fremstille alle julegaverne, vi har brug for selv. Og det er ret mange gaver, vi skal lave.

Stor familie

Jeg har 2 brødre, min mand har 3. De er alle sammen gift og har børn, så det bliver hurtigt til mange hjemmestrikkede halstørklæder, eller hvad det nu er, vi skal lave til dem. Min dreng har besluttet, at han vil lave modelfly til sine fætre, og noget til kusinerne. Måske tegninger. Min mand har heldigvis en hobby: Han laver keramik, så der er massevis af askebægre, skåle, fade og krus ude på hylden i garagen. Der har han sin drejebænk stående. Bilen parkerer vi i husets indkørsel. Det er mig, der har et problem. Jeg kan da ikke bare lige sætte mig ned og strikke til dem alle sammen. Så jeg må finde på noget. Bage småkager til dem? Det går ikke. Nogle af gaverne skal jo sendes, da vi ikke alle sammen skal være sammen juleaften. Småkagerne bliver da tørre og kedelige, inden de når frem. Det må blive vanter, huer og halstørklæder. Hvor mange kan jeg nå at lave. Eventuelt også nogle par sokker?

Paprør og gavepapir

Jeg kan se, at budget-julen ikke bliver helt budget. Vi bliver nødt til at købe nogle af gaverne. Og så skal vi også have gavepapir, paprør og plakatrør til tegningerne og papkasser til at lægge gaverne til de familier, vi ikke ser ned i. Gaverne skal da sendes i én stor pakke til hver familie. Har vi noget gavepapir fra fødselsdagsfesten liggende, som kan genbruges? Måske. Jeg må ned i kælderen for at kigge. Jeg plejer at gemme gavepapir og den slags, hvis det er pænt, og ikke for krøllet.
Jeg løber ned i kælderen og finder hylderne med genbrugsting. Jo, der er noget gavepapir. Der er også nogle æsker. De kan bruges til modelflyene og nogle af keramiktingene. Men der er ikke nok. Kan bruge en gammel køkkenrulles inderste paprulle som paprør til tegningerne? Måske. Hvor store er de tegninger, min dreng laver. Nogle af æskerne skal lige shines op med nogle klistermærker, så de dækker over de grimme logoer. Det er en opgave for min dreng at lave de der klistermærker. Så skal vi kun bruge penge på selvklæbende printerpapir.

Bobleplasten er vigtig

Min mand kommer ned i kælderen til mig. Fortæller mig, at han kan huske, at vi har gemt noget bobleplast – kan han få det til at pakke sine keramikgaver ind i? Jeg finder det frem. Der er ikke nok. Ok. Vi skriver det på huskesedlen til i morgen, så vi ikke glemmer det under indkøbsturen i morgen. Vi mangler også klisterbånd og gavebånd. Navnesedlerne skipper vi. Vi må skrive direkte på pakkerne, hvem de er til. Måske kan vi bruge noget af det selvklæbende printerpapir til det. Vi skal bare holde budgettet ned. Har jeg nogle gamle, pæne plastikposer, jeg kan pakke de bløde pakker ind i?