Nu er det efterårsferie, og jeg er hjemme hos mine forældre. Jeg tog fra efterskolen i lørdags og har nydt at være hjemme i nogle dage. Men nu er jeg faktisk ved at savne kammeraterne fra skolen, jeg går på nu. Det er en drama efterskole, som jeg går på. Jeg ville gerne ud af folkeskolen og væk fra familien. Mine forældre er meget stressede. Jeg har to små søstre, som tager ret meget af tiden, de har, og jeg følte mig ikke godt tilpas i folkeskolen. Jeg var meget ensom. Mine forældre havde ikke så meget tid til mig. Nu er jeg ikke længere så ensom.
Efterskolen hjalp
Efter at jeg kom på efterskole, har jeg fået det meget bedre. Og jeg har fået en masse gode venner. Både piger og drenge. Et par stykker af dem har lært mig, hvordan jeg finder rabatter til webshops faktisk!
Linjefaget, jeg går på, kaldes for teater og drama. Men ud over at prøve kræfter med skuespil og musik så har nogle af os bevæget os i en lidt anden retning. Vi laver film. Det er virkeligt spændende. Vi har brugt en del af dansktimerne på at skrive et manuskript og en drejebog, og lige nu er vi ved at lave optagelserne. Det er en film om en dreng, der bliver vidne til en forbrydelse, og den viser, hvad det betyder for ham i hans hverdag og verden.
Vi laver film
Det sjove er, at nogle af os selv spiller med i filmen. Ham, der har hovedrollen, er virkeligt dygtig. Han har også spillet meget teater lige, siden han var helt lille. Selv er jeg bag ved kameraet. Det er fedt. Jeg er stadig lidt genert ved at stå på en scene, selv om jeg er blevet bedre til det. Men at stå bag kameraet er lige mig. Jeg kan godt lide at lege med de forskellige motiver og sætter somme tider helt skæve vinkler på nogle af optagelserne. Det giver i nogle tilfælde rigtigt gode effekter.
Redigering er fedt
Det er også sjovt at arbejde med optagelserne bagefter. Vi kan jo lave nogle af dem om til sort-hvide. Det forstærker, ligesom gysereffekten, vi gerne vil give. Andre gange kan vi sløre billederne. Det gør vi, især når vi vil vise, at drengen er svimmel af angst, når forbryderne er på jagt efter ham. Hende, der spiller politimanden, er også dygtig. Og meget sjov. Hun giver ligesom en anden dimension til politimanden, fordi hun ikke kan lade være med at lave sjov med det.
Sommetider er det også lidt irriterende. Vi forklarer hende igen og igen, at i den og den scene skal han være hård og alvorlig. Alligevel kan hun ikke lade være med at få os til at grine. Drengene ovre, fra musiklinjen har lavet nogle stykker musik, vi må bruge i filmen. Vi er et godt team. Og vi har det sjovt også med lærerne.
Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage til dramaefterskolen på søndag. Men det er nu også rart at være her. Jeg kan mærke, at mine forældre er roligere. Vi kan faktisk godt føre en almindelig samtale nu.