Måske er det bare en del af vores liv. Måske er det usædvanligt. Måske er der mange andre, der lever, som vi gør. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved bare, at jeg er ved at være træt af det. Vi flytter hvert fjerde år til et nyt sted. Det er sådan, det er, når man er gift med en diplomat. I år er det sidste år, hvor vi er her i Afrika. Til august skal vi til Asien og bo der i fire år. Det er spændende ja da. Men det her flytteri er altså trættende. Jeg ved ikke, hvor mange papkasser jeg har fyldt i mit voksne liv. Det er en del. Og der kommer flere af dem i de næste år. Jeg har efterhånden lært at få papkasserne sendt til vores bolig i god tid, så jeg lige så stille kan pakke ned, inden vi skal videre til næste sted. Og er det ikke en underlig ting at tænke på, at man kan finde papkasser overalt. Ligegyldigt, hvor i verden man befinder sig, så kan man altid finde en papkasse.
Nedpakning og opbevaring
Nå, jeg er som sagt ved at få lagt sidste hånd på nedpakningen, inden vi skal til Asien i slutningen af juli, så min mand kan være klar til at starte på sit arbejde igen den 1. august.
Vi har været på sommerferie hjemme i Danmark. Kun i 2 uger. Ikke i 4, som vi plejer. Det var dejligt, og jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark permanent.
Vi så min og hans familie. Vi regner også med at få besøg af nogle familiemedlemmer i løbet af de kommende 4 år. Og naturligvis tager vi hjem på juleferier og den slags.
Gennem årene har jeg lært at leve med at savne Danmark. Og min glæde over at være i Danmark på ferie kan jeg ikke skjule. Det siger alle.
I år var vi som sagt kun i Danmark i 2 uger. Jeg benyttede lejligheden til at få bragt nogle kasser til opbevaring i Aarhus, hvor min familie bor. Jeg kendte i forvejen til firmaet https://hmsdanmark.dk/
Småt med plads
Boligen, vi skal bo i ude i Asien, er ikke så stor som den, vi har boet i indtil nu. Så jeg har en masse ting, som skal gemmes væk, indtil vi flytter hjem til Danmark. Det er planen, at vi bosætter os i Aarhus området om ca. 8 – 10 år. Medmindre at der sker noget helt usædvanligt, og min mand bliver nødt til at udskyde sin plan om at gå på pension.
Men hvad kan det dog være. Der er jo mange yngre og meget dygtige diplomater i korpset. De kan – nej, de skal – overtage hans opgaver. Han er dygtig og har stor erfaring. Han fungerer faktisk som en slags mentor for nogle af sine yngre kollegaer. Det er rørende. De kommer altid til ham med forespørgsler på, hvordan de tackler en svær situation. Det kan fx være en pige, som er blevet arresteret i Thailand. Uskyldig, men anklaget for salg af euforiserende stoffer. Det kræver noget at tackle sådan en situation til alles bedste. Men det kan min mand. Og han hjælper gerne sine yngre kollegaer.
Stort skifte i livet
Vi står overfor et stort skift i vores liv. Vi har besluttet at lave om på nogle ting, så vi ikke går helt itu.
Det har været svært at indrømme, at jeg er nødt til at ændre på mange ting i mit liv. Men nu har jeg taget en beslutning og ser faktisk frem til ændringerne. Det vil være sundere for os. Og især mig. Jeg har jo været ved at gå helt ned med stress, og det har min mand kunnet mærke i lang tid. Han mener, at jeg har brug for ikke at arbejde i et par år. Bare lære at være mig selv igen. At blive menneskelig igen. Han har ofret meget for min skyld, og jeg må lytte til ham. Vi har besluttet begge to at geare ned for arbejdet. Det er vores privilegie, at vi kan det. Det betyder dog, at vi må ændre vores livsstil. Og det første store skridt i den retning er, at vi flytter fra København til Jylland. Vi har fået solgt vores lækre lejlighed og har fundet et lille landsted nær ved Hobro. Faktisk lige imellem Hobro og Randers. Et gammelt, men velholdt hus med et stort stykke land til, som vi kan leje ud til landmanden, som bliver vores nabo.
Det er en udfordring for mig, at jeg nu skal til at bo på landet. Men faktisk så glæder jeg mig til at få jord under neglene. Som barn var jeg jo altid glad, når vi var på besøg hos min morfar på hans gård ovre ved Holstebro. Jeg husker tydeligt den dejlige duft af frisk grønærter fra køkkenhaven. Et eller andet sted drømmer jeg om at etablere sådan en stor køkkenhave med grøntsager og frugtbuske. Jordbær. Helt sikkert.
Jysk flyttefirma
Vi er lige nu ved at planlægge flytningen. Det betyder, at vi skal finde et flyttefirma i Jylland, som vil komme og hente vores ting her i København. Det betyder også, at jeg skal have pakket alle vores ting ned: Køkkengrej, tøj, billeder og bøger. Du ved, alt. Vi skal jo have det hele med os. Huset, vi skal bo i, er faktisk meget større end vores lejlighed, så vi får ikke problemer med plads. Måske bliver det også en lettelse: At kunne slå ud med armene uden at være nervøs for, at en hånd rammer ind i en vase eller en reolhylde.
Nordjylland
Jeg har brugt lidt tid på at lede efter flyttefirmaer i Nordjylland. Der er ikke så mange. Men der er et. Det ser ud til, at de ved, hvad en flytning betyder for dem, som flytter: En ny start, men samtidigt også et opbrud med et velkendt sted og en velkendt livsstil. Jeg har ringet til dem og forhørt mig, om de kan komme til København og hente vores ting. Det var de helt ok med. Der var ingen slinger i valsen vedrørende det. Det eneste, de gerne ville have at vide, var, hvor i København de skal hente tingene, hvornår og hvorhen i Hobro‐området tingene skal bringes til. Jeg fortalte dem, at de gerne må komme i næste uge. På onsdag