Hvad er det for skoler?

Hvad er en friskole?

Friskoler er grundskoler, der underviser børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Friskolen er ofte startet af en forældreflok, på baggrund af lokale omstændigheder, i de senere år ofte på grund af lukning af den lokale folkeskole. Skolerne starter på grundlag af Grundlovens §76, heri står der, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Friskolerne skal ses som et alternativ og supplement til folkeskolerne.
Rent praktisk virker de under Friskoleloven, hvor der helt generelt står, at friskolerne ”skal stå mål med undervisningen i folkeskolen”.

Skolerne dækker en bred vifte af skoler, der er grundlagt på forskellige livs- og værdigrundlag, herunder religiøse skoler, Rudolf Steiner skoler, skoler med en særlig pædagogik og skoler der er startet fordi der ikke længere er en folkeskole i nærområdet.

Friskoler er selvejende institutioner, der drives af en forældrevalgt bestyrelse.
Bestyrelsen er skolens højeste myndighed og har det overordnede ansvar for skolens drift. Bestyrelsen ansætter og afskediger såvel skoleleder som lærere.

Hvad er en efterskole?

Efterskoler er skoler for de ældste børn fra 8.-10. klasse. Oftest tilbyder skolerne 9. og 10. klasses undervisning og afgangsprøver.
Der er størst søgning til efterskolerne blandt de ældste elever, altså 10. klasse. Mange elever bruger et efterskoleophold til at få et andet syn på livet, nye sociale kompetencer eller opgradering af boglige evner.

Efterskolerne har, som regel bestemte interesseområder som dyrkes ved siden af skolegangen. Der er skoler med sport, ofte meget specifikt sejlads, fodbold, badminton eller andet – der er skoler der bygger på religiøse grundholdninger, skoler der er tilknyttet foreninger eller politiske organisationer.

Hvad er en højskole?

Højskolen er unik for Danmark, vi har 74 folkehøjskoler, almindeligvis omtales de som højskoler.
Der er ikke særlige adgangsbetingelser for at komme på højskole, og et højskoleophold er ikke kompetencegivende, i hvert fald ikke i den forstand at man får et eksamensbevis med der giver direkte adgang til andre uddannelser.
Der er et alderskrav, idet man skal være 16½ år for at komme på ungdomshøjskole og 17½ for at komme på andre højskoler. De unge søger fortrinsvis de længerevarende kurser, mens de voksne for det meste deltager i de kortere kurser.

Der gives statstilskud til de danske folkehøjskoler, som opfylder kravene i loven om folkehøjskoler. I loven står der bl.a. at højskolerne

Rigtig mange skoler og firmaer anvender i dag betegnelsen “Højskole”, men det er ikke alle der er godkendte folkehøjskoler. Tænk bare på skoler som journalisthøjskolen, handelshøjskolerne og tandlægehøjskolen.