Tilskud til efterskolerne hæves igen.
For efter flere år, hvor statstilskuddet til efterskolerne er blevet skåret ned, er bøtten nu vendt rundt, så tilskuddet igen er stigende. Og det er ikke kun godt for efterskolernes økonomi – men også for forældrenes. Større statstilskud betyder nemlig lavere forældrebetaling. Og en lavere forældrebetaling har flere fordele.

Først og fremmest betyder den lavere forældrebetaling, at flere efterskoler får elever nok til at sikre skolens overlevelse. Heriblandt også de mere specielle efterskoler, der henvender sig til en mere snæver gruppe, men som afgjort har lige så stor er berettigelse som de øvrige. I de senere år har flere efterskoler ellers kæmpet med næb og kløer for at få elever nok til skolen, men den tendens ser ud til at ændre sig i takt med at opholdene igen bliver billigere.

Og det er godt for mangfoldigheden på skolerne. Når forældrebetalingen bliver for høj, er det kun ”de riges børn”, der kommer på efterskole, og det er en uheldig drejning. Mangfoldigheden er nemlig en af efterskolernes helt store styrker, og derfor er for høj forældrebetaling direkte ødelæggende for efterskolemiljøet, der netop kalder på samvær på tværs af sociale skel.

Danske Efterskoler er meget opmærksomme på tilskuddet.
Derfor var foreningen Danske Efterskoler også ekstra opmærksomme i de år, hvor statsstøtten til skolerne blev skåret ned. Det ville nemlig have været hårdt slag for skolerne – og ikke mindst for de unge – hvis et efterskoleophold ikke længere var en mulighed for alle unge uanset baggrund, som ønsker at bruge et år på deres personlige og faglige udvikling på en efterskole.

Efterskoleophold er nemlig ikke kun gode for de unge, men også for samfundet. Et efterskoleophold kan give et velplaceret pusterum i en svær periode, og et år væk hjemmefra giver øjeblikkeligt bonus på modenhedskontoen. Forskellige undersøgelser viser da også, at tidligere efterskoleelever klarer sig godt i det videre studieliv, hvor de har mindre frafald på ungdomsuddannelserne end andre unge.

Og da hvert forebygget frafald, sparer samfundet for mange penge, kan man med god samvittighed påstå, at de knap 30.000 unge, der hvert år går på efterskole, måske nok koster statskassen lidt ekstra mens de går der, men at de efterfølgende tjener det tabte hjem med renters rente.

Groft sagt genopstår godt en tredjedel af de lukkede folkeskoler som friskoler.
I august 2011 slog det største antal friskoler i mange år således dørene op, men selvom udviklingen var bemærkelsesværdig i 2011, er det ikke så voldsomt, når man ser det i et større perspektiv. Det er nemlig langt fra alle friskoler, der står distancen, så selvom kurven peger jævnt opad, skyder den ikke helt til himmels.

Typisk åbner der mellem otte og tolv nye friskoler om året, men i 2011 var tallet fordoblet. En udvikling, der dog næppe fortsætter i de kommende år, hvor antallet af skolelukninger formentlig vil falde.

Det er nemlig oftest udsigten til lang transporttid til en større skole, der får forældrene til at tage initiativ til at starte en ny friskole op. Og så handler det naturligvis også om skolens betydning for et lokalsamfund. Mange små landsbyer er blevet affolket efter den lokale skole er lukket. Ganske enkelt fordi børnefamilierne flytter væk, og kun pensionisterne sidder tilbage.

Derfor er det ikke kun forældre, men også erhvervsdrivende og andre, der brænder for at opretholde det levende landsbymiljø, der støtter op om de nye friskoler.

Til forskel fra folkeskolerne har friskolerne deres eget værdigrundlag, som fastsættes i skolens vedtægter. Derfor beslutter forældrene ikke bare, at de vil starte en ny skole, men også hvilken type skole, de vil grundlægge. Og det kan være lidt af en udfordring at blive enige på det punkt.

Når en friskole startes fordi en kommunal skole lukkes, har stifterne nemlig sjældent samme værdigrundlag, ligesom stifterne af eksempelvis en religiøs friskole har det. Og derfor ligger der en stor opgave i at finde ud af, hvad skolens værdier skal være.
Skolen er jo netop ikke startet ud af utilfredshed med folkeskolen, men ud fra ønsket om at bevare en skole i lokalområdet.

Sådan fik jeg det midt i niende klasse, jeg fik bare trang til at komme til et nyt sted, møde nye mennesker og få lov til at starte på en frisk. I hele min folkeskolegang havde jeg været meget seriøs omkring lektier og afleveringer, og jeg forstod ikke dem der sagde, at de snart ikke orkede mere, men gerne bare ville være færdig, for jeg nød det, det gjorde jeg virkeligt. Men på et tidspunkt følte jeg løb panden mod en mur. Jeg kørte surt i normal skolegang, og selvom jeg havde det godt socialt, så følte jeg bare alligevel jeg skulle prøve noget nyt.

Jeg fandt en efterskole der tilbød en masse friluftsliv, og selvom det aldrig havde været mig, der var den store haj indenfor telt og så videre, så var det tilpas anderledes i forhold til hvordan folkeskolen havde været. Da jeg først havde fundet, og fået en plads, på den efterskole jeg ville ind på, så begyndte jeg at glæde mig, og det fik mig tilbage på sporet. Det gav mig overskud at vide, at have noget at glæde mig til og se frem til, i stedet for min tidligere forventning om, at jeg skulle direkte videre, og bare få taget en uddannelse så hurtigt som muligt. Efter at være startet her på min efterskole, har jeg fundet ud af, at det er alt det jeg gik og håbede på. Der er en masse søde mennesker, et fantastisk fællesskab og så er friluftsliv lige mig! Det er afslappende, og det gør, at jeg føler mig parat til igen at komme i gang med det seriøse skoleliv engang efter sommerferien!

Ens tøj er unægtelig forbundet med en vis status. Denne status søger vi fra en tidligere og tidligere alder, hvilket kan aflæses i, at pigetøj og drengetøj i dag næsten er på højde med herretøj og dametøj, kigger vi på de butikker som et hele, der sælger modetøj online til danskerne. Det er lige så nemt at finde et par røde bukser til en pige, som det er at finde en åben skovmandsskjorte som mand. Herretøj og drengetøj slås på lige vilkår!

Mange butikker har tilmed taget skridtet videre end blot at føre f.eks. herretøj (eller tøj til voksne, generelt) og fører i dag både herretøj og drengetøj i stedet – ditto med dametøj og pigetøj. Dette skyldes, at mange unge mennesker handler modetøj online sammen med deres forældre, og da de lige så godt kan købe tøjet på samme tid i stedet for at sprede det udover flere butikker, hvorved de kan spare penge på fragten, giver det god mening for butikkerne. Det gode udvalg af modetøj online kommer os forbrugere til gode i sidste ende – hvad end vi søger herretøj, dametøj, drengetøj eller pigetøj!

Ved at inddrage trådløst netværk i timerne, er der mange ting, der bliver både lettere og sjovere. Først og fremmest slipper jeg for at printe papirer ud, da eleverne kan hente dem over efterskolens net. På efterskolen har vi nemlig fået indført et intranetsystem, hvor vi som lærere kan lægge dokumenter op til eleverne over trådløst netværk. Det er dejligt, at jeg ikke skal bruge tid på at printe ud før timen. Sommetider kan vi jo alle være uheldige at glemme det, og så er det træls at spilde kostbar undervisningstid. Skal jeg hen og printe ud midt i timen, går den plan jeg har lagt for undervisningen i vasken.

Bruger elevernes kompetencer.

Trådløst netværk er også en snild måde at gøre brug af efterskoleelevernes kompetencer. De lærenemme unge mennesker kan så meget med elektronikken. Det mener jeg, er med til at understrege vigtigheden af, at vi som efterskolelærere skal sørge for at bygge ovenpå. Det er nemlig oplagt, at vi gør brug af de gode evner, eleverne har. Jeg sørger derfor for, at brugen af trådløst netværk er indlagt i alle mine undervisningstimer. Omfanget varierer en smule fra gang til gang, da det nogle gange er mere oplagt end andre gange. Som underviser betyder det, at jeg skal være kreativ. Det er nødvendigt at tænke ud af boksen og planlægge undervisningen herudfra. På den måde udvikler jeg mig som efterskolelærer, mens jeg samtidig også udfordrer mine elever.

Eleverne engageres og interessen fastholdes.

Ikke mindst fastholdes efterskoleelevernes interesse i undervisningen ved brugen af trådløst netværk. Eleverne kan eksempelvis selv sidde i smågrupper og søge viden om et emne, som de senere kan fremlægge for resten af klassen. Der er også mulighed for at øve staveord online og meget mere. Det er altså muligt at gøre brug af en aktiv læringsform ved hjælp af trådløst netværk. Det ved jeg, at mine elever sætter stor pris på. Som de selv siger, så slipper de for at skulle høre på mig hele tiden, og det kan man vel ikke fortænke dem i.

Generelt set oplever jeg, at min brug af trådløst netværk på efterskolen giver engagerede elever. Elever, der har lyst til at lære og deltage i undervisningen. Det er en dejlig fornemmelse. Det er dét, der giver mig lysten til at være efterskolelærer.

Jeg mener, at alle efterskolelærere kan stille sig selv det spørgsmål, om undervisningstimerne skal være kedelige eller spændende? Forhåbentlig vil de allerfleste svare sidstnævnte. Jeg vil i hvert fald mene, at der kommer mest ud af, at efterskoleeleverne oplever en aktiv og nuanceret undervisning med brug af trådløst netværk. Hvordan ville vi ikke selv have det med at skulle sidde og lytte hele tiden?

Trådløst netværk er en uden tvivl en kæmpe investering i elevernes læring. Det er nemlig med til at give denne anderledes undervisning, som eleverne finder spændende.

Da jeg kom til det tidspunkt, at jeg kunne tage på højskole, besluttede jeg mig for, at jeg skulle ud og yde nødhjælp i Afrika, med en højskole. Det er den største oplevelse jeg nogensinde har haft, og selvom det var hårdt, og ti tider frustrerende, så ville jeg på ingen måde have været det foruden.

Vi havde først nogle uger på højskolen, hvor vi blev introduceret til projektet, og hvor vi lærte om de ting vi skulle hjælpe med, samt lærte hinanden at kende. Vi skulle ned og hjælpe til i en lille ugandisk by, hvor de havde en skole og et børnehjem, som havde et stort behov for hjælp.

Rejsen derned var lang, og vi var alle virkelig spændte på hvordan det skulle komme til at fungere dernede. Vi skulle bo hos en familie dernede, så alle os fra højskolen, ville blive spredt ud over landsbyen, så vi stod alle på egne ben. Jeg boede hos en meget gæstfri familie, og jeg blev rigtig glad for at bo hos dem, selvom de hverken havde elektricitet eller rindende vand.

Jeg hjalp til på børnehjemmet, hvilket både var spændende, hårdt, frustrerende og givende. Jeg knyttede mig til mange af børnene, og at se når de ikke havde det godt, og tænke på hvordan de havde haft det inden vi kom, og inden børnehjemmet blev oprettet, var super hårdt. Derfor var det en stor fordel at være af sted med en højskole, for vi oplevede det samme, og vi havde altid hinanden at snakke om det med, for vi gennemgik det samme, og havde de samme tanker og frustrationer.

Det var en meget givende tur, og jeg lærte virkeligt meget. Jeg lærte noget om mig selv, om livet i Uganda, jeg lærte at sætte større pris på alt det jeg har , i stedet for altid at tænke på alt det jeg ikke har.

Hvis jeg kunne tog jeg gerne af sted igen, for at få følelsen af at gå på højskole igen, og at omgive mig med andre højskolefolk hele tiden i nogle måneder, det er en virkelig intens oplevelse, og jeg ville hellere end gerne prøve det igen

Online adgang til lektiebog.

Vi har fået en lektiebog på nettet, som jeg kan skrive elevernes lektier i. Jeg beder blot eleverne om, at tjekke hvilke lektier de har for, til hver dag, på internettet Det har haft den fordel, at færre elever glemmer deres at få deres lektier lavet, og undskyldningen med, at man ikke vidste hvad lektien var, den duer ikke længere, for det er tilgængeligt at se, for alle klassens elever. Det har været med til at optimere undervisningen, da stort set alle, da er med.

Sociale medier forstyrrer undervisningen.

Internettet kan dog også være en ulempe i undervisningen. Da næsten alle elever i dag, bringer deres bærbare computere med til time, så bruger de internettet til at spille og chatte i timerne, hvilket ikke er hensigten med, at de har deres computere med. Det kan bringe uro i klassen, da alle derfor ikke er koncentrerede. De der spiller spil kan også forstyrre dem der sidder i nærheden af dem, fordi man ofte har tendens til at blive fanget af det spil eller filmklip  der bliver spillet på skærmen ved siden af, eller foran en. Det er et problem vi har døjet en del med, og som er svært at komme helt af med, for der vil næsten altid være nogle enkelte, der ikke kan holde sig fra fristelsen.

Som en helhed, er jeg selv stor tilhænger af brug af internettet i undervisningen, da det i mange tilfælde er en stor fordel og hjælp, som gør det nemmere at få noget konstruktivt ud af timen, både for elev og lærer.

Myten er en film der handler om en gruppe unge FDFere på tur, turen går til efterskolen hvor en af deltagerne tidligere har været. Hun kan fortælle myten om hvorfor skolen blev lukket for flere år siden.

Jeg er virkelig imponeret over niveauet, eleverne har lavet en god film, hvor kvaliteten er i orden. Både historieskrivningen, teknikken og hele rammen er til topkarakter.

Ikke flere ord herfra, nyd filmen – hvis du tør.

Hele filmen, alt fra manuskript og historie over optagelse, klipning og instruktion er lavet af elever – jeg er imponeret.

Solutio og ZyXEL leverede udstyr og knowhow.
Rent teknisk blev opgaven løst med et større antal acces points leveret og konfigureret af Solutio fra Silkeborg. Solutio valgte professionelle access points fra ZyXEL til opgaven.
De valgte access points var hybridmodeller, så det var muligt at lade to af dem fungere som controller, og backup controller, for resten af skolens access points. Det gør hele administrationen lettere og minimerer muligheden (eller risikoen) for at fejlkonfigurere enkelte access points.

Husk at tegne abonnement på UNI-RADIUS.
Samtidig valgte Hardsyssel Efterskole at tegne abonnement på UNI-RADIUS hos UNI-C, dette abonnement gør det muligt for Solutio at lave en speciel konfiguration af skolens ZyXEL firewall, så alle elever bliver mødt med et loginbillede når de går på internettet med deres egen computer. For at eleven kan komme på internettet, kræver det at flere ting er opfyldt:

• Eleven skal have et gyldigt login, dette styres af skolen via UNI-login, i det det kun er elever der er tilmeldt skolen der har et gyldigt login.
• Det skal være tilladt for eleven at logge på i det aktuelle tidsrum, Solutio kan konfigurere adgangen så der bliver lukket i bestemte tidsrum, f.eks. om natten. (Lærerne kan stadig bruge internetforbindelsen om natten, det er kun eleverne der bliver lukket for.)
• Eleven skal tilgå en hjemmeside der er tilladt på det givne tidspunkt, det er nemlig muligt at konfigurere udstyret så eleverne f.eks. ikke kan gå på Facebook i undervisningstiden, men godt kan benytte siden i frikvarterene.

Brug energien rigtigt.
Ved at bruge energien, og ressourcerne, på at etablere et godt trådløst netværk, er det nu muligt at bede eleverne om at medbringe egne computere. På den måde slipper skolen for at holde it-lokaler og computere i gang hen over skoleåret, i stedet kan lærerne koncentrere sig om at undervise og lade Solutio om det tekniske.

Du kan læse mere om Solutios løsning til efterskoler og Hardsyssel Efterskole på firmaets hjemmeside. www.solutio.dk

Noget af det jeg husker bedst er alle de aftner hvor vi alle var sammen, men ingen lavede noget, det var noget af det mest afslappende, og man tænkte aldrig over at skulle op tidligt næste morgen, så vi blev længe oppe hver dag. Især efter internettet gik klokken 23.00 blev der især hygget, for al den tid der var internet, al den tid var der altid nogen der surfede rundt på nettet, det stoppede altid først, da der ikke var mere internet tilbage til den pågældende dag. Efter 23.00 blev der spist popcorn, fjollet, grint og til tider larmet lidt for meget.

Jeg misunder især alle dem der er på efterskole nu, fordi de alle har en rumbo, en man kan dele det hele med. Dele glæde, sjove stunder, tårer og alt det andet der følger med. Ens rumbo er en man føler sig ekstra tryg ved, en man altid kan stole på, komme til og snakke med.

Jeg tror alle der har været på efterskole forstår, at selv alt det man ikke brød sig om, da man gik på efterskole, det kommer man til at savne. Køkkentjanser, rengøring, morgenture og alle de andre ting, ingen af os rigtig kunne lide, det savner jeg nu, og ville ønske jeg kunne komme tilbage til.